Mens vi sad og forberedte os til en kommende læseferie med alt for mange uvelkomne eksaminer, bestemte min veninde, Cecilie, og jeg os for, at vi ville til London i vores sommerferie. Vi ville faktisk hellere være taget af sted med det samme, for det lød mere spændende end sådan noget som engelskeksamen, men vi nåede frem til, at det nok var bedst at vente. Vi endte også med at komme af sted fra den 11. til den 14. juli. Midt i vores forberedelser til turen, gik det op for os, at vi for første gang var ved at planlægge vores egen ferie helt selv. Vi har begge rejst en del før, og vi har begge før været i London, men der har altid været nogen til at sørge for de kedelige, praktiske ting som at finde transport fra lufthavnen og ind til London.
Når man på den måde står for alting selv, og man måske gerne vil sørge for, at det ikke bliver alt for dyrt, kan der være nogle ting og steder, der er rare at kende til. Derfor vil jeg i dette indlæg skrive lidt om mine erfaringer med at tage til London i forhold til transport, mad og det, man skal opleve.
Fly og hotel
Cecilie og jeg havde tre overnatninger i London. Fire dage inklusiv rejsetid er ikke meget, men man kan stadig nå at se en del, og det er meget passende, hvis man alligevel har været der før. Man kan dog sagtens få mange flere dage til at gå i byen. Vi kom af sted for i alt 1431 kroner per person for fly og hotel. Vi fløj med easyJet fra København til Gatwick på turen til London og fra Luton til København på turen hjem. Samlet kostede flybilleterne 612 kr per person. Det er generelt ret billigt at komme med easyJet til London, men jeg vil alligevel anbefale, at man tjekker nogle af de andre flyselskaber ud også, fordi de også kan have billige billetter samtidig med, at det ofte godt kan betale sig at give lidt mere for at flyve med fx Norwegian.
Derudover kan det også godt betale sig at give lidt mere for at komme til enten Gatwick eller Heathrow i stedet for Luton, da det er de steder, man nemmest og billigst kan komme ind til byen fra. Jeg var ikke videre imponeret over Luton lufthavn, og det kostede næsten det dobbelte for os at komme derud i forhold til turen mellem Gatwick og London.
Vi overnattede på Gromwell International for 819 kroner per person for tre nætter, og det var udmærket. Vi brugte ikke ret meget tid på hotellet, så det vigtigste for os var, at sengen var til at holde ud at sove i, og at badeværelset var pænt. Vi havde ikke morgenmad inkluderet i prisen, men valgte stedet på grund af dets placering. Det lå rigtig tæt på en metrostation i et pænt område, der viste sig at have gode aftensmadsmuligheder.
Generelt er det rart at have morgenmad inkluderet i prisen for hotellet, men jeg synes beliggenhed er vigtigst, hvis man skal vælge mellem de to ting. Man bliver i hvert fald glad for sig selv i længden, hvis man ikke skal gå alt for langt for at komme til metroen (og for at komme hjem om aftenen). I forhold til den manglende morgenmad findes der flere alternativer, som jeg kommer ind på senere.
Når man skal finde hotel og flybilletter, er det god idé at kigge lidt forskellige steder, inden man beslutter sig. Når man til sidst har valgt fx et sted, kan det også nogle gange betale sig at finde det samme sted flere steder for at se, om man kan få det billigere.
Transport
Transport i byen
Hvis man bor godt, kan man ofte gå til en del ting i London, hvis man er frisk på en lidt længere gåtur, men hvis man gerne vil se lidt af hvert, er det stort set umuligt at komme uden om metroen. Det er også rart ikke at skulle gå hele vejen hjem, når man har gået op og ned ad Oxford Street og rundt i forskellige parker og bydele hele dagen.
Skal man købe enkeltbilletter til hver tur, bliver det hurtigt meget dyrt, og en mulighed er at købe endagskort eller ugekort, hvor man kan rejse så meget, man vil, for en bestemt pris. De er dog forholdsvist dyre, og man skal rejse en del for, at det er det, der bedst kan betale sig.
I stedet er et Oyster Visitor Card en rigtig smart investering. Man får turene meget billigere, det virker mere eller mindre som et rejsekort, man kan tanke op på stationerne, og man kan bruge det på nogle museer og restauranter. Det koster tre pund for kortet, og man skal sætte 20 pund ind på det, når man køber det. Cecilie og jeg var nødt til at sætte lidt ekstra ind den sidste dag, men ellers slog det til i fire dage. Et dagskort ville koste omkring 12 pund, så hvis vi havde købt dagskort de to dage vi rejste mest og enkeltbilletter de to andre dage, ville det stadig være blevet meget dyrere.
Når man tager hjem er det muligt at få kortet tømt for penge. Gør man det i automaten, kan kortet ikke bruges igen, men gør man det ved et visitor center kan kortet bruges igen, næste gang man er i London. Kortet kan købes på nettet, og ellers købte Cecilie og jeg vores i Gatwick-lufthavn, da vi landede. Det skulle også være muligt at købe kortet i Heathrow-lufthavn.
Transport til og fra lufthavnen
Det kan som udgangspunkt være ret dyrt at rejse mellem London og lufthavnene, men til Gatwick og Heathrow kan man bruge sit Oyster Card, og det er her vigtigt at være opmærksom på peak- og off peak-priser.
Peak med Oyster Card: Mandag til fredag fra kl. 04.30 til 09.29 og kl. 16.00 til 19.00.
Off peak med Oyster Card: Mandag til fredag fra kl. 09.30 til 15.59 og kl. 19.01 til 04.29, samt lørdage, søndage og helligdage.
Gatwick: Den bedste måde at komme fra Gatwick og ind til London på er nok at tage toget og bruge sit Oyster Card. En enkeltbillet til Gatwick Express (cirka 30 min) koster 19,80 pund, og en enkeltbillet til Gatwick Thameslink (mellem 30 og 55 min efter stoppested) koster 14 pund i peak-tiden og 8 pund off peak.
Cecilie og jeg vidste ikke, at man kunne købe Oyster Card i lufthavnen så i stedet for at tage toget til fuld pris, tog vi med easyBus til et stop tæt på vores hotel. Prisen for bussen varier mellem 6,95 og 7,95 pund, og det er dermed billigere end at rejse med toget i peak-tiden. Det tager dog også op til en time længere.
Heathrow: Man kan tage metroen til og fra Heathrow (Piccadilly-line) og dermed bruge sit Oyster Card. Jeg er ikke helt sikker på prisen, men jeg tror det er svært at finde billigere alternativer. Især fordi man kan tage metroen direkte til stationen tættest på hotellet. Tager man toget eller bussen, skal man ofte med metroen de sidste stykke.
Luton: Skal man til Luton er det ikke muligt at bruge sit Oyster Card og tog-billetten koster 15,50 pund fra King’s Cross station. Fra London og ud til Lufthavnen skal man af på Luton Airport Parkway og IKKE den station, der bare hedder Luton. Derfra skal man med shuttle bus ind til lufthavnen.
Det skulle også her være muligt at tage med easyBus til mellem 7,95 og 8,95 pund. Når man skal hjem kan det ofte betale sig at give lidt mere for at komme med toget, fordi bussen nemt kan blive forsinket på grund af trafik. Vi fik fx at vide, at hvis vi skulle med bus eller bil til Luton skulle vi regne med at turen ville tage meget længere tid end forventet, fordi der var så mange, der skulle til lufthavnen.
Hvor skal man spise?
Morgenmad
Er der ikke morgenmad inkluderet i prisen for hotellet, kan man ofte købe det ved siden af, hvis man ønsker. Dette kan dog være forholdsvist dyrt. Man kan også vælge at spise morgenmad ude, men hvis man ikke har det største budget, kan det være svært at få råd til. Mit bedste forslag er meget enkelt at skaffe noget brød og pålæg. Cecilie og jeg havde en pakke rugbrød med hjemmefra, og så købte vi et glas Nutella i Tesco. Billigere morgenmad er svært at finde, og det kan nemt holde sig, selvom man ikke har køleskab på værelset (hvis ikke man har en kniv med, kan man få fat i en plastikkniv, hvis man spiser frokost hos Pret a Manager). Det mætter, det smager godt, og man kan jo selv vælge sit brød og sit pålæg.
Frokost
Mit bedste forslag til frokost er et købe mad hos Pret a Manager. Maden er billig og man kan få stort set alt, hvad man kunne tænkte sig til frokost. De har både kolde og varme retter, og de har rigtig mange vegetariske muligheder. Regner det, eller er det koldt, kan man spise inde, og er vejret godt kan man tage maden med sig til den nærmeste park eller lignende. Man skal dog være opmærksom på, at der er travlt ved frokosttid, fordi briterne også selv er meget glade for at komme ud fra deres kontorer eller lejligheder for at spise frokost hos Pret (et koncept, jeg er ret stor fan af. Farvel klamme madpakker).
Der findes et lignende alternativ, der hedder Eat, men jeg har ikke selv prøvet at spise der, og man ser dem heller ikke nær så ofte. Der ligger næsten en Pret a Manager på alle gadehjørner.
Aftensmad
I forhold til aftensmad kan det være en god ide lige at kigge efter, hvad der ligger omkring det sted, man bor. Desuden er det ofte dyrere, hvis man spiser inde midt i byen ved shoppinggaderne. Og ellers skal man bare holde øje med de ting, man kommer forbi omkring aftensmadstid. De fleste steder hænger der menukort udenfor, så man kan danne sig et billede af prisen, og ellers kan man jo tit se, om et sted ser ud til at være i orden. Ellers kan man slå det op på nettet (man kan finde gratis wifi rigtig mange steder i London).
Et godt tegn er, hvis man kommer et sted, hvor der er mange briter. De er jo ofte lokale, så de ved, hvad der er godt.
Jeg kan anbefale, at man går på pub. Cecilie og jeg var på en Taylor Walker-pub i nærheden af vores hotel, og det var både billigt og virkelig lækkert. Er man til pizza, har jeg både haft gode oplevelser med Pizza Pilgrims og Pizza Hut. Har man lyst til burger, er det ofte at finde på pubs, og ellers kan jeg anbefale både Byron og Five Guys.
Kan man lide fisk, bør man næsten prøve fish & chips, mens man er i London. Bare fordi. Rigtig mange steder reklamerer med, at de serverer byens bedste fish & chips, og så ved jeg ikke, hvem man kan stole på, men er man på en pub fx, tror jeg ikke, det kan gå helt galt.
Hvad skal man opleve?
Når man tager til London, er der nogle ting, det bare hører med, at man ser/oplever. Det er ting som at se deres røde busser, deres taxaer, de røde telefonbokse og at tage en tur med metroen. Det er så også ting, der er umulige at undgå.
Derudover er der nogle af de mest kendte seværdigheder som Big Ben og London Eye. Står man af på Westminster station, kigger man direkte op på det store ur, og går man til venstre kan man se pariserhjulet. Går man i stedet til højre, kommer man forbi en masse flotte, gamle bygninger, der blandt andet huser det britiske parlament. Fortsætter man gennem St. James Park kommer man til Buckingham Palace, hvor dronningen bor. Der findes mange andre seværdigheder, og der findes sikkert endnu flere lister med “top 10 seværdigheder man skal se i London”.
Derudover har London en masse museer, hvor jeg personligt kun har været på Naturhistorisk Museum, hvor man kan se dinosaurer. Som tidligere nævnt kan man nogle steder komme billigere ind med et Oyster Card. Det gælder blandt andet British Museum.
En ting, jeg rigtig godt kan lide ved London, er de mange parker. Der er bare et eller andet fantastisk ved at kunne befinde sig i en storby i det ene øjeblik og midt i naturen i det næste. Parkerne er rigtig gode til at spise frokost i og ellers kan de bare generelt være hyggeligere at gå i gennem på sin tur fra a til b end Londons normale gader. Går man op på toppen af bakken i Primrose Hill kan man se ud over det meste af London.
Primrose Hill ligger i gåafstand fra Camden, der helt sikkert er en bydel, man bør opleve, fordi den adskiller sig meget fra resten af London og er “hjemsted for alternative subkulturer”. Derudover kan man meget passende smutte en tur forbi Camden Market, nu hvor man alligevel er der.
Generelt kan det være meget spændende at se nogle af de forskellige bydele, som blandt andet Chelsea, hvor de rige bor. Derudover er det næsten umuligt at slippe uden om Soho på sin tur til London. Det er et område fyldt med butikker, restauranter og teatre. Det er også her, man finder China Town.
Soho grænser op til Oxford Street, der er den store shoppinggade i London. I samme retning som Soho ligger Covent Garden, der også er et område fyldt med butikker og teatre, men vigtigst af alt et stort overdækket marked med sjove boder og hyggelige restauranter.
Er man Harry Potter-fan, kan man smutte forbi platform 9 3/4 på King’s Cross station. Der er ikke meget at se, men der er trods alt en vogn, der stikker ud af væggen og en lille, turistfyldt merchandise-butik. Derudover er der en masse steder i London, hvor dele af filmene er filmet som ved Tower Bridge og Millennium Bridge.
Derudover er der til sidst to ting, jeg synes, man skal gøre, når man er i London. Den første er at tage på pub. Behøver jeg sige hvorfor? Er man ikke så meget til øl, har jeg fået at vide, at pubs bare som hovedregel laver gode pomfritter.
Derudover har jeg bare sådan en idé om, at man bør opleve en musical på en af sine ture til London. Mange af de store musicals er rigtig dyre, men der er også nogle, man lidt bedre kan betale sig fra uden at ruinere sig selv. Jeg har selv set American Idiot på Arts Theatre. No regrets. Da jeg var i London på studietur anbefaledes vores lærer os blot at købe billetterne, når vi var i London i stedet for hjemmefra, så det gjorde vi.
Der er selvfølgelig en million andre spændende ting at se i London, og det er aldrig en dårlig ide at søge lidt på nettet eller anskaffe sig en guidebog. Vi fandt blandt andet et fint sted fra tempelriddernes tid, Temple, der vrimlede med folk i fine jakkesæt, der havde frokostpause.
Det kan være en god ide at have nogle planer til både dage med godt vejr og dage med dårligt vejr. Er vejret rigtig lækkert, synes jeg man bør smutte forbi parker, udendørs seværdigheder og kigge på bydele. Regner det, kan man fx tage på museum eller forbi Covent Garden. Det kan også være, det er en af dagene med lidt dårligere vejr, man skal tage på shoppingtur. Er man lige som mig fan af billige bøger, ligger der en Waterstones-boghandler med seks etager (det skulle vist være Europas største boghandler) tæt på Piccadilly Circus.
Budget?
Det kan været svært på forhånd at beregne, hvor dyr en tur til London bliver, men som udgangspunkt kan jeg fortælle, at det jo som sagt er muligt at få tre overnatninger og flybilletter til lidt under 1500 kroner. Vi regnede med cirka 500 kroner til transport, når vi både skulle til og fra lufthavnene samt med metroen, og vi endte med at bruge lidt mindre.
Hvad angår mad, kan man sagtens få frokost til omkring 50 kroner, hvis man fx besøger Pret a Manager, og man kan nok godt regne med at skulle bruge mellem 100 og 200 kroner på aftensmad. Jeg brugte fx 205 kroner, da vi spiste på Byron, men kun 105 kroner, da vi spiste hos Pizza Pilgrims.
Hvor mange penge skal man bruge på shopping? Ja, det ved man nok bedst selv.
Seværdigheder? På denne tur brugte jeg ingen penge på seværdigheder overhovedet, for man kan se ret meget London uden at betale for det. Vil man på museet, op i London Eye eller på nogle af de guidede ture (der er både ture for Harry Potter-fans og folk, der har lyst til at opleve Jack the Ripper-delen af London) skal man medregne, at det godt kan gå hen og blive dyrt.
Det samme gælder, hvis man skal se en musical. Skal man se nogle af de store som Løvernes Konge ligger prisen fra lidt over 500 kroner og op, mens en billet til Phantom of the Opera kan koste alt mellem 200 og 1000 kroner. Jeg gav 334 kroner for en helt fin plads, da jeg så American Idiot. Vi købte billetterne hos Arts Theatre, og vi brugte hjemmesiden www.londonmusicals.dk til at finde ud af, hvad der gik hvornår, mens vi var i London, og hvor det var.
Man kan også nøjes med at se seværdighederne udefra og ellers kigge på markeder, parker, bydele og butikker. No matter what kan jeg garantere ømme fødder, risiko for regn og og muligheden for en helt fantastisk tur.